Få en boghandlerelev
Nye læsevaner, friske idéer og en kommende kollega, I selv er med til at uddanne.
En elev kommer med nysgerrighed og sit eget blik på bøger, kunder og butiksliv.
Hos jer lærer eleven håndværket: den gode anbefaling, det velvalgte sortiment og alt det, der får en boghandel til at fungere.
Med oplæring, sparring og ansvar, der vokser undervejs, kan eleven blive en værdifuld del af holdet og blandt andet bidrage til at:
-
Udvælge og anbefale bøger til kunderne
-
Skabe udstillinger og kampagner
-
Arbejde med sociale medier og arrangementer
-
Udvikle et særligt interesseområde i butikkens sortiment

Årets Boghandlerelev 2026: Sidsel Sissel Elmholt Pedersen fra Bog & idé Bruuns Galleri
”I butikken har vi forskellige områder, vi er særligt gode til. Hvis det er fantasy eller biografier, så sender mine kollegaer dem videre til mig.”
– Klarissa Kristensen, boghandlerelev, Sønderborg
I lærer fra jer – og får nye perspektiver med tilbage
Som oplæringssted hjælper I eleven med at omsætte undervisningen til gode kundeoplevelser og idéer i butikken.
Fra skoleopholdene tager eleven faglig viden, inspiration og erfaringer fra andre boghandlere med hjem.
Det kræver tid og engagement at uddanne en elev. Til gengæld er I med til at forme en kommende fagperson, der lærer netop jeres kunder, sortiment og hverdag at kende.
Sådan kommer I i gang
Overvejer I at få en elev, kan TietgenSkolen hjælpe jer med at afklare mulighederne og det praktiske. Få blandt andet svar på:
-
Hvordan bliver butikken godkendt som oplæringssted?
-
Hvad kræver det at have en elev?
-
Hvordan passer skoleopholdene ind i hverdagen?
-
Hvad skal I regne med af løn, og hvilke tilskud kan være relevante?
-
Kan en elev deles mellem to butikker?
Medlemmer af Boghandlerforeningen får gratis skoleophold til elever på boghandleruddannelsen.
Tag den første snak med Beth Høgh Hansen, koordinator på TietgenSkolen: bhha@tietgen.dk
Som oplæringssted hjælper I eleven med at omsætte undervisningen til gode kundeoplevelser og idéer i butikken.
Fra skoleopholdene tager eleven faglig viden, inspiration og erfaringer fra andre boghandlere med hjem.
Det kræver tid og engagement at uddanne en elev. Til gengæld er I med til at forme en kommende fagperson, der lærer netop jeres kunder, sortiment og hverdag at kende.
I lærer fra jer – og får nye perspektiver med tilbage

”Jeg havde ikke forventet, hvor tæt vi ville komme på hinanden, eller hvor engagerede folk faktisk var.”
– Caroline, boghandlerelev, Aalborg
”Her er plads til forskellige typer mennesker og plads til fordybelse på mange niveauer. Man behøver ikke have læst alle klassikerne for at passe ind.”
– Daniel, boghandlerelev, Herning

