Verdensbogugen bliver i år fejret i landets boghandlere fra den 20. september - 27. september, hvor børn mellem 8-12 år kan hente en gratis udgave af dette års udvalgte bog.
Årets bog til Verdensbogugen er bogen ”Nøjeren 1: På torturtur” af LG Jensen, Mikkel Egelund og Illustrator Emil Landgreen fra Forlaget Alvilda.
Så det bliver spænding, gys og nordjyske mysterier, der venter alle de glade børn, som kan hente den specialtrykte udgave ifm Verdensbogugen.
”Nøjeren 1” er førstebind i en serie efterfulgt af ”Nøjeren 2: Dødedans”
Verdensbogugen finder sted fra 20. til 27. september, så besøg din lokale boghandler med dit barn eller barnebarn eller et barn mellem 8-12 år, som du kender og barnet kan få et særtryk af Nøjeren 1: På torturtur” helt gratis også takket være vores sponsorer Forlaget Alvilda og Fonden DBK.
Verdensbogugen er en international begivenhed.
Det bliver 7. gang, at Verdensbogugen fejres i Danmark. Verdensbogugen er skabt for at stimulere børns læselyst – og i sidste ende fremme forståelse, tolerance og dialog. Årets bog udgives i samarbejde med Forlaget Alvilda.
Verdensbogugen er en prioriteret indsats fra Boghandlerforeningen, da foreningens medlemmer ser sig selv som vigtige i udbredelsen af læsekultur blandt Danmarks børn og unge.
Fakta om Verdens Bogdag: Gammel catalansk tradition
Verdens Bogdag den 23. april, indstiftet af Unesco i 1995, bygger på en catalansk tradition, hvor dagen fejres ved at forære en blomst og en bog til en, man holder af. Verdens Bogdag markeres i lande som Sverige, Spanien, England, Tyskland og Norge. I Danmark fejres Verdens Bogdag i en hel uge.
Verdensbogugen arrangeres af Boghandlerforeningen i samarbejde med det udvalgte forlag.