Det er landets boghandlere, der er vores medlemmer - Alle der har et boghandlernummer kan blive medlem af foreningen.
Vi håber, du har lyst til at være med i Boghandlerforeningen.
Hvorfor?
Fordi Sammen gør vi en forskel. Når vi står skulder ved skulder, bliver vi hørt – i medierne, i den offentlige debat, i det politiske landskab og på Christiansborg.
Vores branche står stærkest, når vi taler med én stemme – og vi har brug for dig og din boghandel i fællesskabet. Sammen arbejder vi for de bedste vilkår for landets boghandlere – både lokalt og nationalt.
Et medlemskab koster 6.200 kr. + moms pr. år, og bidrager direkte til arbejdet med at sikre boghandlernes fremtid og synlighed.
Hvad vi står for
Boghandlerforeningen er en traditionsrig forening – men med et moderne afsæt. Vi arbejder for at gøre en forskel dér, hvor det gælder.
Vi har klare holdninger til bøgernes verden og det økosystem, som er fundamentet for vores branche:
📚 Bøger som kultur og dannelse – ikke kun varer
Bøger og litteratur er grundstenen i vores demokrati, læsefærdigheder og kulturarv. Derfor fortjener de en særlig plads – både politisk og samfundsmæssigt.
🏡 Boghandlen som lokalt mødested
Boghandleren er en kulturel hjørnesten i lokalsamfundet – et sted hvor mennesker mødes, opdager nyt og får faglig rådgivning fra passionerede medarbejdere.
⚖️ Fair konkurrence og adgang til litteratur for alle
Vi arbejder for rimelige rammevilkår – fra bogpriser og moms til digital infrastruktur – så både store og små boghandlere kan trives, og så litteratur forbliver tilgængelig i hele landet.
Sammen skaber vi resultater
Som medlem bliver du en del af et fællesskab, der gør en konkret forskel.
0-moms på bøger
- Et af vores vigtigste resultater – indføres næste år. Vi arbejder fortsat for, at overgangen sker bedst muligt for alle boghandlere.
Indflydelse i Kulturministeriets litteraturplan
- Vi har direkte dialog med beslutningstagerne og sikrer, at boghandlernes stemme bliver hørt i arbejdet med landets litteraturpolitik.
Uddannelse af boghandlerelever
- I samarbejde med Tietgenskolen i Odense sørger vi for veluddannede og engagerede medarbejdere.
- Som medlem betaler foreningen de to skoleophold – uden ekstra udgifter for dig.
Verdensbogugen
- Et non-profit projekt, hvor vi hvert år uddeler 30.000 bøger til børn mellem 8 og 12 år for at styrke læselysten. Kampagnen har hvert år haft ministerielt forord og stor opbakning – og vi fortsætter arbejdet i de kommende år.
Kort sagt
Boghandlerforeningen er din stemme – i branchen, over for myndighederne og i offentligheden.
Sammen kan vi bevare og udvikle boghandlen som et levende, kulturelt og relevant mødested for alle læsere inklusive studerende – også fremover.
Vi håber, du har lyst til at være med – meld dig ind her:
https://www.boghandlerforeningen.dk/medlemskab/